Det er har nok været den mærkeligste december måned nogensinde for mig, og ikke ligefrem den allerbedste af slagsen. Jeg har ikke rigtig haft overskud til at få skrevet indlæg, da jeg har brugt al min energi på at opretholde husfreden...uden held.
Liam startede jo i dagpleje, og undgik jo selvfølgelig ikke at blive syg. Derudover lagde René sig med kold lungebetændelse, og jeg fik også 'æren' af at ligge på langs et par gange.
Al den tid jeg troede jeg havde til at lave Equine Touch og hygge mig osv., ja den forduftede i løbet af nul komma fem. Ydermere var det blevet aftalt med dem oppe nordpå, at det kun var børnene der skulle have julegaver! Dette bevirkede at min hjerne tænkte 'Fint! Så skal jeg da ikke bøve med at købe julegaver!', for derefter lykkeligt at glemme at der rent faktisk var nogle gaver der skulle købes. Det finder jeg først ud af fredag d.20. december, og der var det lidt for sent at nå det hele med det program vi havde lagt.
Men jeg nåede da de vigtigste, og så vil jeg i øvrigt - lykkeligt - skåne dig for beretningen om juleaften, for det endte ikke ret lykkeligt.
Familie, herregod mad, træ, sang, gaver, kørte hjem - the end!
Liam er i øvrigt begyndt at gå, og har gjort det i lidt tid nu. Det er fuld fart fremad, og han er fuld af spillopper! Han har fundet ud af at kravle op på spisebordet via sin højstol, og han kan gå på trapper!
Heldigvis har vi ikke nogen trapper herhjemme, men når der er trapper i nærheden, så skal der godt nok holdes et vågent øje med knægten, for det går dælme stærkt! Hans motorik fejler sguette noget!
Mellem jul og nytår blev jeg sendt til fyn, så René kunne få noget fred og forhåbentlig falde lidt til ro igen.
Det var vist hårdt tiltrængt for alle parter, og farmor og farfar fik nydt lidt godt af lillemanden.
Nytårsaften var vi bare os tre. Det var egentlig rigtig hyggeligt! Liam blev lagt i seng til normal tid, og så var der dømt voksentid. Rigtig rart, og en masse dejlig ulækker hjemmelavet junkfood - MUUUUMS!!!
Jeg faldt i søvn i skødet på René, som vækkede mig 5 min. i 00, og derefter fik vi dessert og gik i seng.
Liam, som vi havde regnet med ville vågne når de begyndte at fyre af, sov lige så stille igennem det hele.
Seamróg sov, som han plejer, og Nala piskede lidt rundt for til sidst at lægge sig ved siden af Seamróg og sove, så det kunne jo ikke være bedre.
Det nye år startede ikke specielt elegant. Pissesur mand, ulykkelig unge og gal mig. Nå, men det blev da bedre op af dagen.
D. 2. skulle jeg starte på arbejde igen. Jeg må indrømme, at det faktisk var rigtig rart at starte igen! Og så har jeg fået nye arbejdsopgaver på prøvebasis! Men er godt nok mørbanket i mit hoved. Kan godt mærke at jeg har været væk i næsten 1½ år, men kan da stadig huske mange af systemerne og koder osv., og resten kommer rimelig hurtigt tilbage. Men det er dejligt at være tilbage blandt mine kollegaer.
Desuden har jeg fået betalt depositummet til 2. modul af min uddannelse, og jeg har netop fået mine visitkort ind af døren. Yes! Det spiller bare.
I dag er en meget speciel dag, på mere end en måde. Min ene storebror skal sige farvel til sin mest trofaste ven gennem 10 år, og samtidig er min anden storebror ved at byde sin lille pige velkommen til verden.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg skal være ked af det eller glad, så jeg veksler lidt.
Jeg glæder mig som et lille barn på...nå ja, et lille barn. Det er så STORT! Kæresten blev sat i gang for godt og vel et døgn siden, og nu er jeg ved at få banjofingre. Nøj, jeg er spændt! Adrenalinet pumper rundt. Så er spørgsmålet om det bliver i dag eller i morgen vi skal nordpå. Jeg skal i hvert fald op og se baby! Og mor også.
Samtidig vil jeg savne Mille-pigen, for hun har været en af de sødeste og bedste hunde jeg har kendt, og så har hun bare gjort en verden til forskel for min bror! Jeg er stolt af, at han har taget beslutningen inden hun fik det endnu værre, men samtidig synes jeg også det er for tidligt. Sidder og tænker på den nat, hvor jeg sad og vågede over hende, efter hun var blevet kørt ned, mens min bror var på arbejde, samt alle de gange hun pissede af bare glæde når hun så mig. Jeg tænker på, hvordan man kunne se i øjnene på hende, at hun bare forgudede sin far og når han var der, eksisterede vi andre ganske simpelt ikke. Hun var og er en ener!
De sidste ord i denne omgang bliver til Mille:
Søde, dejlige, elskede Mille,
Jeg vil savne dig rigtig meget, Mille-vovhund, men jeg håber at du får en god tur over regnbuebroen. Jeg er stensikker på, at mormor står på den anden side og venter med en skålfuld lækkerier!
Tak for alt hvad du har gjort for din far - det er mere værd end du nogensinde kan drømme om!
Vi ses igen en dag!
