Denne blog handler om min fødselsdepression og hvordan jeg har håndteret det, og hvordan jeg tackler det i min hverdag.
Når jeg har valgt at lave denne blog, er det fordi det er et kæmpe tabu at sige højt 'jeg elsker ikke mit barn', selvom man rigtig gerne vil, fordi omverdenen dømmer en så forfærdeligt hårdt! Og det sidste man ønsker - depressionsramt eller ej - er at få mærkatten 'DÅRLIG mor' i panden!
Jeg er generelt et meget åbent menneske, og har helt fra starten af været åben omkring min fødselsdepression, da vi fandt ud af at det rent faktisk VAR det. Men indtil da valgte jeg også mest at holde det for mig selv, med enkelte undtagelser. Jeg har fået rigtig meget ros for at være så åben omkring det som jeg er, men jeg er også af den holdning at jeg gør mig selv en bjørnetjeneste ved at holde det inde. Folk må gerne løfte øjenbryn over det, men når man ikke selv har siddet i det, så kan man heller ikke rigtig sætte sig ind i hvor frygtelig en situation det rent faktisk er! Det syner af ingenting, men det føles som et helved!
I dag har jeg det bedre, og jeg er evigt taknemmelig for den hjælp jeg har fået, og for den tålmodighed og hjælpsomhed min kærestes arbejde har udvist overfor os, da han var nødt til at overtage min barsel.
Jeg kan måske godt skrive lidt stødende og bande som en havnearbejder - så er det sagt!
Men jeg håber på, at jeg gennem denne blog kan hjælpe andre som føler sig palle alene i verden med det her, og som ikke tør at åbne sig op for omverdenen, fordi det er så tabubelagt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar