Det er tid til et nyt indlæg - et positivt indspark, om jeg så må sige.
Det bliver lidt langt - så er I advaret! Jeg undskylder lige på forhånd, hvis der mangler ord og/eller bogstaver rundt omkring. Min hjerne tænker alligevel hurtigere end jeg skriver.
Der er sket rigtig meget den sidste måneds tid, og jeg kommer længere og længere op over overfladen!
Jeg kan efterhånden trække vejret HELT ned i lungerne, og jeg NYDER det! Ja, det gør jeg rent faktisk!
Men lad os starte med den triste afdeling, som ikke er så trist alligevel.
Sidst oplyste jeg jo om, at jeg havde sat min elskede kødscooter til salg - og ja. Han er allerede solgt!
Det er jeg på sin vis både skide ked af, men også enormt lettet og glad for.
Hende der har købt ham græd ligefrem af glæde, da vi havde fået de sidste detaljer på plads. Det kan kun blive godt! Både hende og hendes mand har arbejdet med western før, så de kender principperne.
Jeg er RIGTIG glad på deres vegne, for de får en fantastisk makker og en endnu mere fantastisk ven!Jeg er endnu mere glad på Guffes vegne, for jeg har ALDRIG set ham sådan sammen med en fremmed før. Han var dybt forelsket i hende... Han vil blive brugt noget mere, og vil derved også få noget mere og bedre livskvalitet, end det jeg kan tilbyde ham lige nu. Jeg elsker ham og vil savne ham helt vildt, men hans behov har også brug for at blive opfyldt! Så boks er opsagt, og han bliver fragtet til øen om en uges tid.
Når Liam bliver større har jeg tænkt mig at købe en ny...men der går lige nogle år endnu, og lige nu skal der bare ro på. Og uden en god venindes hjælp med formidlingen, så havde Guffe aldrig fået så fantastisk et hjem!
Det næste er, at jeg flytter hjem til Blans i slutningen af måned, og NEJ hvor jeg glæder mig!! Som 1000 små børn juleaften! Jeg har ligesom gjort op med mig selv, at jeg ikke skal blive i huset, og så kan jeg lige så godt få fingeren ud af gaskanalen og få rykket, så René også kan få tag over hovedet.
Her sidst, da jeg var i Blans, skulle jeg op til en veninde med Liam, så hendes to piger og ham kunne lege sammen. Jeg lagde pludselig mærke til, at jeg gik og smilede kæmpe bredt! Fra øre til øre! Det er bare mit tryghedssted...det var det dengang, for 15-16 år siden da vi flyttede til, og er det stadig i dag.
Var også til banko dernede sidste, i forbindelse med byfesten. Sad sammen med en flok veninder, som absolut ikke kan 'tåle' at jeg begynder med at grine - og slet ikke den ene af dem. Jeg var ved at dø af grin på et tidspunkt, fordi en af dem (veninderne) fik banko - eller POT, som det hedder hernede- og hun sagde det højt flere gange og alligevel lader de spillet gå videre. Så stemte jeg i med dybe røst (tøhø) og sagde, at HALLO! Vi har faktisk pot her! (med den lokale politibetjent til stede hehe)
Hold kæft en ballade der blev! Det var for dårligt og det var snyd og fanden og hans pumpestok!!
Især en eller anden gammel dame, skråt bagved, var dødeligt fornærmet! Må indrømme, at jeg blev så irriteret over hende, at jeg bad hende om at lukke, da vi var flere der havde hørt 'pottet' flere gange.
Og hun blev VED! Indtil en anden sagde, at nu skulle hun holde op med at være så smålig!
Hun fortsatte gudødme, og så begyndte jeg at skrige af grin! Det var alligevel en tand for morsomt. Sikke en ballade pga. et skide spil banko! Og så krydret med en voldsomt entutiastisk opråber, der lød som om hun var ved at falde i søvn hele tiden. Jeg fortsatte så i øvrigt med at grine igennem et helt spil, med det resultat at jeg fik flere andre med på vognen, og der blev tysset fra alle sider, hvilket gjorde at jeg gik i lydløs mode og grinte endnu mere, hvilket igen resulterede i at et par af de andre grinte tilsvarende mere. Det er da rart, at jeg kan få folk til at grine ved bare selv at grine. Synes stadig det er hysterisk morsomt!
Var også ved at blive bortvist til Bjerndrup byfests banko første gang jeg var med, fordi jeg begyndte at grine.
Min hjernerystelse...jaeh...joeh...den bliver da bedre! Men arbejder ikke fuld tid endnu, men det begynder at nærme sig. Er så glad for at komme på arbejde, og sætter virkelig stor pris på min arbejdsgivers velvillighed og samarbejdsvilje omkring min situation! Det er langt fra alle der er så heldige i dagens Danmark!
Og så mener jeg jo - STADIG - at jeg har verdens bedste kollegaer!
Selv dagpengekontoret er forstående, og har koblet en arbejdspladskonsulent på min sag, hvilket selv min chef synes er positivt! Jamen win-win altså!
Er ret sikker på at det hurtigt bliver bedre, når jeg begynder at få lidt mere ro.
Så har jeg jo også lige haft fødseldag, i slutningen af maj, og tillykke med det! Jo tak!
Jeg var ellers parat til at skulle sidde og være deprimeret, lille og ynkelig, MEN!
Fik en lys idé, og førte den ud i livet uden at tænke ret meget over det. Det var med lidt kort varsel, men inviterede en masse venner til mad på rist og kul, velvidende at de fleste nok ville melde fra...men nej nej!!
De kom sgu stort set alle sammen! Havde jeg absolut ikke lige regnet med, så gik lige lidt i panik.
Fik dog en MASSE hjælp af Mini Me, og det skal hun have STOR tak for! Især fordi min far, som jeg jo deler fødselsdag med, havde ringet sent aftenen forinden, for at spørge om jeg ikke ville mødes med ham i Vejle til frokost sammen med min farmor og onkel. Jo! Det ville jeg da gerne! Så jeg var da lige et smut i Vejle, mens Mini Me gjorde rent i huset.
Helt seriøst...jeg havde så god og sjov en fødselsdag, selvom aftenen startede ret kikset, at jeg rent faktisk har tænkt mig at gentage successen til næste år! Meget praktisk eftersom det giver peber. Har så tænkt på, at gifte mig proforma med et stakkels uskyldigt offer, så jeg slipper for peberregn.
Men fest bliver der! Eller...det har jeg lovet mig selv!
Næste punkt er, at jeg haft alle dyrene til doktor dyr i dag, og især med de to små kunne jeg have danset jublende rundt. Der er riiiiiigtig mange, som i øjeblikket har rigtigt travlt med at fortælle mig, at min hund er for tynd og jeg fodrer ham ikke nok (selvom han får mere end han skal have) og bla bla bla.
Og Liam...ja, han er en KNALLERT! Han har lige været syg med mellemørebetændelse, på den ene øre, og var rigtig skidtmads. Nu er han så rask, og er FULD af halløj og narrestreger. Men han er nu så sød.
Men når vi skal til Blans, så når vi kun lige ind i byen før han råber 'MORMOR!'. Jo jo. Knægten ved skam godt hvor han er! Liam og jeg skal så på en uges ferie oppe hos morfar/bedstefar her i juli, og det glæder vi os vist alle tre til. Jeg gør især! Tænk at få lidt kvalitetstid med min far! Det har jeg ikke prøvet i snart 20 år! Men bedre sent end aldrig, som man siger. Går og tænker over, hvad jeg godt kunne tænke mig vi skulle lave og opleve! Vil helt vildt gerne i Ree Park og Skandinavisk Dyrepark, men nu må vi se.
Liam flytter jo med mig, men jeg lader ham blive i dagplejen. Det er nok, at jeg ændrer hans opholdssted. Jeg behøver ikke også ændre hele hans hverdag. Især ikke når det er så lille en omvej, og det kan jeg godt leve med, når bare det betyder at Lilleprutten har det godt! Plus han kommer til at se mere til sin far nu, hvilket jeg er rigtig glad for! Han ELSKER sin far! Og det er i særdeleshed gengældt!
Det skal nok blive godt, når vi alle er kommet på plads!
Og det sidste i denne omgang, men absolut ikke det mindste!!
Jeg har netop opfyldt en af mine helt store drømme! Jeg er helt høj af glæde!
Jeg opdagede det tilfældigt på fjæsen i morges, tænkte, læste og bestilte!
Og hvad har jeg så bestilt?? JO! Jeg har bestilt billetter til 'Lord of the Dance: Dangerous Games' d. 27. marts 2015 i Dublin! Ja ja...jo jo...det er vel ikke noget at blive høj over. Jooooo, det er det rent faktisk!
Især fordi det er the dancing Lord himself, mr. Michael Flatley, som danser den aften!!
Jeg har meget længe drømt om, at få lov til at se ham danse live og nu sker det!!! Godt nok først næste år, men til gengæld er det på hans hjemmebane! Og vihar tilmed fået okay gode pladser, så vidt jeg kan se.
Det er efter princippet 'Carpe diem' - grib muligheden og løb med den! Det er helt sjovt at prøve, og så er der jo den bonus, at jeg kommer til Irland. Har planer om at skulle derover et par gange næste år. Bare for sjov skyld og narrestreger.
Så ja! Alt i alt går det fremad, og livet fortsætter. Katten danser can-can ved siden af stolen, på to ben, for at komme op til mig. Aaaaah ja.... Hvis ikke jeg var bare en smule lykkelig over alle de fantastiske mennesker jeg har omkring mig, så ville jeg være et utaknemmeligt skarn!
