Det er ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at skrive, men overskuddet er bare stadig så forsvindende lille.
Især fordi jeg ved, at jeg ikke er til at stoppe igen når først jeg kommer igang.
Liam kom hjem fra Fyn efter påske, og havde sår og after i hele munden + plus kindtænder på vej.
Arme knægt. Selvfølgelig har det gjort møghamrende ondt på knægten, hvilket og resulterede i at jeg havde hyleskrigevræle-unge i næsten to uger - SÅ fantastisk! (Indsæt selv smiley med røg ud af ører og næse.)
Må hellere lige, for en god ordens skyld, skynde mig at tilføje at det ikke er nogen bebrejdelse mod nogen. Den første uge brugte jeg på at rende til læge og tandlæge med ham, som alle sagde at det var en virus og det var der ikke noget at gøre ved. Den sidste læge sagde dog til mig, at det var meget normalt, når børn får tænder, at de får den slags virus samtidig. Godt så! Så lærte mor her også noget nyt, som ingen andre tilsyneladende vidste noget om. Tandlægen havde givet mig noget klorhexidin jeg skulle skylle/vaske hans mund med. Det gjorde jeg så kun ÉN gang! Jeg havde dårligt rørt hans mund, så blødte læberne helt vildt. Min stakkels lille babyfyr. Men han har det fint nu, udover en lille forårsforkølelse.
Han er simpelthen en spolt! Intet mindre! Og hold nu k*ft han er fræk! Overvejer stadig om han ikke skulle have heddet Emil i stedet. Han er ligesom sin mor - fuldstændig som en åben bog, hvilket betyder at når han er ude på ballade, så kan man se det på flere kilometers afstand! Hans øjne udstråler simpelthen bare ulykker. Ikke af den uartige slags, men man er ikke et sekund i tvivl om at han har noget for.
Her i dag stak han pludselig af med fjernbetjeningen, og fik trykket på en hel masse knapper. Jeg snakkede i telefon med Birthe (Bedstemor), selvom jeg egentlig skulle have snakket med min lillesøster, som bliver 18 i dag. Det var jo evigt skægt at trykke løs, omend han faktisk har fundet ud af hvordan man tager lyden fra og til igen, samt skruer op og ned for lyden (oftest skruer han ned). Skifte kanal gør han også mere eller mindre bevidst.
Nå, men jeg er generelt ikke så begejstret for at han render rundt med fjernbetjeningen, så da han lagde den på bordet, overfor mig, så jeg mit snit til at snuppe den, men jeg blev klogere... Han vidste da godt hvad jeg havde i sinde, og lynhurtigt som en ninja havde han snuppet den igen og stak af ned i den anden ende af huset skrigende af grin. Så er det helt seriøst svært at holde masken. Især da han lidt efter kommer tilbage og står og ser udfordrende på mig, alt i mens han storgriner og trykker på alle knapperne. Birthe fik sig da et billigt grin i den anden ende, fordi jeg jo måtte gengive hvad der skete. Men jeg fik den da til sidst.
Derudover er han ved at mestre spisningens kunst, med både ske og gaffel, selvom han nu stadig ser sit snit til at bruge fingrene. Det er især pegefingrene der bliver brugt - ligesom når vi skal smage på noget.
Der ryger også mindre og mindre ned af forklædet, så jo. Han er ved at lære det!
Samtidig er han begyndt at kunne sige traktor. Det bliver noget i retning af 'graktor', og forleden fik jeg ham rent faktisk til at sige 'mor' et par gange. Gæt lige om jeg blev rørt og stolt?!
Udover det, så siger han 'vuf', 'vov', 'muuuh', 'hej', 'hov', 'mam' og 'nnnam' (vand). Hans dagplejemor har også registreret at han er begyndt at sige 'lege'. Han er blevet meget mere kommunikerende og kan flere og flere ting. Det skal han selvfølgelig også kunne, men jeg kan nu ikke lade være med at forundres over hans udvikling. Hans leg er også blevet anderledes, og kopiere det han ser mig (og andre) gøre.
Bl.a. går han meget op i at vinke og sige 'Hej!' til folk, og så kan han charmere alt og alle! Her forleden, da jeg var inde og tanke i Kliplev, sad han og blev ved med at vinke til en dame i en anden bil, mens manden er ved at tanke. Da han så åbner bildøren for at stige ind igen, siger hun til ham: 'Prøv lige at se den søde lille pige i den bil! Hun sidder hele tiden og vinker til mig - vink til hende!'
Var ved at brække mig af grin!!! Ved godt han er lidt langhåret efterhånden, men at han ligefrem kan forveksles med en pige??! Det må være krøllerne...
Måtte pænt fortælle det nydelige ægtepar, at 'hun' altså var en 'han'. Konen så helt forkert ud i hovedet - og så kørte de! Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine, og Liam sad bare og kiggede på mig med et udtryk der så ud som han tænkte 'og hvad pokker sker der lige for dig?!'
Naturen er en forunderlig størrelse...
Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kysse hans dejlige runde kinder, når jeg står med ham på armen.
Helt slemt er det, når jeg skal putte ham. Nej hvor får den knægt mange kys...stakkels barn. Men...jeg vil bare ikke have at han en dag beskylder mig for, at jeg ikke viste ham nok at jeg elskede ham.
Han har haft meget svært ved at falde til ro her til aften, fordi han hoster så meget. Havde ham lige oppe på et tidspunkt for at tage hans temperatur og give ham en børnepanodil, så han kunne få lidt ro. Han var godt nok ulykkelig, den lille mand, så jeg satte mig lidt med ham i min mormors gamle lænestol og 1-2-3 - så sov han! Det var åbenbart lige det han havde behov for - mors varme og tryghed. Så smelter man altså fuldstændig! Det er det jeg vil betegne som en betingelsesløs hengivenhed og kærlighed.
Jamen jeg svømmer jo helt væk!
Jeg har haft det svært, og har det det også stadig - omend det er blevet bedre, men stort set alt hvad jeg gør lige nu er mere for Liams skyld, end det er for min egen. Omvendt så er det jo også for min egen skyld i sidste ende, men det er Liam jeg først og fremmest har i tankerne når jeg gør noget.
Hans ve og vel kommer først.
Samtidig må jeg også med skam erkende, at jeg endnu ikke er nået til det punkt, hvor jeg bare ikke kan undvære ham, sådan som jeg oplever så mange andre mødre har det. Jeg savner ham da selvfølgelig når han ikke er her, men jeg har også brug for at være andet end mor. Så når det er René weekend, så skal friheden bare nydes! For når Liam kommer tilbage, så går der to uger før jeg har den igen. Pisse egoistisk tankegang - jeg ved det - men med så mange uafklarede ting, så ligger det et ekstra pres på mig, at jeg skal have Liam i 14 dage i streg hvor jeg ikke får slappet godt nok af. Piv, klynk og tag mig sammen! Jo jo! Men med en hjernerystelse som stadig spøger (i øjeblikket for fuld smadder), stress over det, arbejde, uafklarede sager og samtidig skal holde popoen oppe på mig selv alt imens Liams behov også skal opfyldes, så er det ikke nemt. I onsdags var jeg nødt til at lægge mig på gulvet bag min stol, oppe på arbejde, og sove en halv time for at jeg overhovedet kunne køre hjem, fordi jeg pludselig fik det rigtig skidt. Jeg skulle hilse og sige, at den tur ikke var sjov! Og så skulle jeg hente Liam senere og skulle holde gang i ham og være nærværende...ai caramba! Dagen efter stod jeg kun lige op for at få Liam i dagpleje, ringede til min chef kl. 7.30 (ca.) og sov derefter til kl. 13-14-stykker. Jeg var fuldstændig færdig, og havde bare så ondt i hovedet.
Har lige så ondt i hovedet i dag, men var nu alligevel på arbejde. Har så også kørt lidt for hårdt på i denne uge, hvilket jeg må undgå i næste. Det duer simpelthen ikke at jeg 'kvæster' mig selv på den måde, fordi jeg godt mener jeg kan klarer det. Dumme mig. Syntes bare at det var blevet så meget bedre, så jeg godt kunne give den lidt ekstra gas. Jeg er blevet klogere.
Nå, men de gode nyheder er, at vi nok snart har en afklaring på det hele - håber jeg. Der er i hvert fald lys for enden af tunnelen lige nu, og med udsigt til at udfaldet bliver til alles bedste, så kan det jo ikke blive ret meget bedre! Jeg krydser i hvert fald rigtig meget fingre for at det lykkes, for alle parters skyld.
Så kan der falde lidt ro over land, og der kan blive lavet nogle lidt mere gangbare aftaler omkring Liam, så René får set ham noget mere. Det vil de nok begge have godt af. Især Liam. Han eeeeeeelsker sin far!
Så jo. Jeg håber, at der kommer ro på meget snart. Man kan sige, at heldigvis kommunikerer René og jeg rimelig godt og det bliver vi da forhåbentlig ved med, og så længe vi gør det, er det en win-win.
I hvert fald sådan som jeg ser det.
I morgen tror jeg bliver en rigtig god dag! Min mor kommer og er sammen med os hele dagen, fordi vi skal holde grand prix-'fest' i morgen aften, og så overnatter hun til søndag, hvor det jo er mors dag!
Så vi skal lige et smut til Tyskland og købe ind til imorgen aften.
Det bliver bare så hyggeligt! Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget!
Af selve grand prixet glæder jeg mig mest til selve afstemningen. Det er det bedste ved det hele.
Om Danmark vinder igen...tja...det må stemmerne jo vise! Rigtig god fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar