Sundhedsplejersken var her i tirsdags (d. 19.) og der blev han målt og vejet. 87,5 cm og 13,7 kg!
Jo jo. Mindre bliver han såmænd ikke. Han går ikke selv endnu, men har en fabelagtig balance og kan stå selv - også i sofaerne!! Han kan selv komme op og ned af sofaerne, både med hovedet og benene først, og han kravler monster hurtigt! Vi fik rigtig meget ros af sundhedsplejersken, fordi man ikke kan mærke på ham, at jeg har haft det skidt. Jeg synes ikke selv at jeg har været så tilstedeværende, som jeg burde, men det jeg så har været har åbenbart været nok, for som hun sagde, så ville han slet ikke være så glad, livlig og opsøgende, hvis IKKE jeg havde været det. Må indrømme at jeg lige gav mig selv et skulderklap.
Det gjorde godt at få at vide. Især fordi jeg har en rigtig dårlig periode. Mit overskud ligger på minuspunktet, og det gør humøret for den sags skyld også. Mit største problem er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal få hevet mig selv op igen, men nu er min psykolog da blevet rask så det kan kun gå fremad.
I fredags, d. 22., havde knægten så fødselsdag. Det var en rigtig hyggelig dag, men samtidig også lettere kaotisk. Fødselsdagsbarnet var noget skidtmads, og havde ikke sovet ret godt om natten og havde nyst en hel del. Han var da også ret snottet og lidt varm, men han klarede sig nu igennem med bravour alligevel. Specielt når man tænker på at der var mange mennesker han skulle forholde sig til.
Svigerfar havde lavet dyremørbrad og det smagte bare tæskegodt! Er du wimbledon mand! Svigermor og jeg havde stået og lavet lagkage, hjemmelavet helt fra bunden af, dagen i forvejen. Den var med kiksebund, lys tobleronecreme, hindbær-lime-mousse og mørk tobleronecreme, smurt op med smørcreme og et forsøg på farvet fondant over. Det er jo så moderne. Svigermor havde lavet selve lagkagebundene, og havde sørget for at vi kunne lave en lille til Liam også, som han kunne få lov til at smadre. Det tog ham lidt tid at komme i gang, men han syntes vist at det var ret sjovt alligevel.
![]() |
| Cake-smash! |
Om lørdagen blev der holdt brunch. Nøj, hvor var den lækker! Hold nu op! Det var simpelthen kræs for ganen, men det er det nu generelt når man kan få lov til at spise røget laks til morgenmad.
Der fik han selvfølgelig også gaver, som bl.a. inkluderede lidt tøj og en hoppeko. Vi kørte så hjem, da vi havde spist for vi skulle hjem og hente hundene.
I dag har vi også holdt fødselsdag! Det var så for en lille del af min familie, og min mor havde lavet en af sine fantastiske kagemænd!
Hold op hvor er det længe siden jeg har fået sådan en, og nøøøøøj hvor smagte den godt! Og selvfølgelig fik knægten endnu flere gaver - gåvogn fra Brio, en sort hoppeko, tøj, en grøn taske med sit navn broderet på, dyr til badekarret, Playmobil bondegård, en musikstol og ja...det var helt vildt! Og han tumlede rundt og hyggede sig gevaldigt. Så man må sige, at han er blevet fejret med manér - hele tre gange! Og vi nåede at få gjort huset rent. Jo jo...med teamwork kan man komme langt.
Jeg er fuldkommen smadret nu. Nøj hvor er jeg træt! Nu skal jeg bare have fundet ud af, hvordan dælen jeg kommer op til overfladen igen. Der arbejdes intenst på det...det kan måske være det er der fejlen ligger?
Næste år bliver der holdt fødselsdag én gang, og det bliver her på matriklen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar